|
Murersvendenes Finans A/S er en virksomhed med mange og stærke forgreninger inden for byggeriet. Og i kraft af vores store berøringsflade har vi adgang til en lang række eksperter inden for udvalgte områder.
Til daglig har vi et tæt samarbejde med flere af landets førende arkitekter og rådgivende ingeniører. Samarbejdet handler om drift og vedligehold af vore ejendomme og om udvikling af egne, kommende projekter.
Sammen med vores datterselskaber Christiansen & Essenbæk og Murersvendenes Aktieselskab udfører vi en række drifts- og vedligeholdelsesarbejder for boligselskaber. Og sammen med boligselskabet FSB har vi en fælles driftsplan for en udvalgt ejendom.
Projektudvikling
Vores projektudvikling sker primært i vores eget regi, men vi udvikler også gerne projekter i samarbejde med investorer, der har den samme forventning og målsætning med projektet som os.
Det er ikke nok, at et samarbejde har fælles mål. Der skal mere til. Vores klare holdning er, at hvis vi ikke er enige om hvordan vi når frem til målet - ja så er målet ikke nået. Derfor er det vigtigt at kunne samarbejde, være åbne og ærlige og have tillid. På den måde opnår partnerne den bedste synergi og indbyrdes respekt.
Aktuelle eksempler på projektudvikling:
Bjergstedvej, Husum
- 26 lejligheder til salg og/eller udlejning, klar til indflytning i efteråret 2011.
Nærmere oplysninger kan fås hos ejendomsmægler Andresen Erhverv på telefon 70 22 09 06 eller www.andresen-erhverv.dk
- For yderligere oplysninger se her.
|